Grammatisk reference

Subjektets kasus. Svarer på hvem? hvad? — hvem handler? Grundformen, som du finder i ordbogen.

Ejendom, mængde, negation. Svarer på hvis? af hvad? ingen? Efter нет står subjektet altid i genitiv.

Nøgleord: нет (der er ingen), много (mange), мало (få).

Modtageren. Svarer på til hvem? til hvad? — кому? чему? Bruges efter verber som "give", "hjælpe", "ringe til".

Typiske verber: давать (give), помогать (hjælpe), звонить (ringe).

Direkte objekt og retning. Svarer på hvem? hvad? — кого? что? Skelner mellem sted (præpositionel) og retning (akkusativ).

Sted vs. retning: в школе (i skolen — lokativ) vs. в школу (til skolen — akkusativ).

Redskab, middel, ledsager. Svarer på med hvem? med hvad? — кем? чем? Også efter с (med) og efter "være" for professioner.

Typisk mønster: с кем? (med hvem?), чем занимаешься? (hvad arbejder du med?).

Sted og emne. Svarer på om hvem? om hvad? hvor? — о ком? о чём? где? Altid med præposition: в, на, о.

Præpositioner: в (i), на (på), о (om). Bruges kun med præposition — aldrig alene.

Russisk bøjer verber i nutid efter person og tal. To konjugationer. Endelserne er faste og forudsigelige.

Konjugation I: читать → читаю, читаешь, читает.
Konjugation II: говорить → говорю, говоришь, говорит.

Russisk har ét fortidstempus, men to aspekter: imperfektiv (proces) og perfektiv (resultat). Perfektiv dannes ikke fra imperfektiv — det er to forskellige verber.

Regel: Imperfektiv = hvad der skete (proces). Perfektiv = hvad der blev gjort (resultat).

To måder at udtrykke fremtid: sammensat fremtid (imperfektiv + быть) og enkel fremtid (perfektiv bøjes som nutid).

Husk: Perfektiv verber i nutidsform betyder fremtid. Imperfektiv kræver hjælpeverbet быть.

Bydeform dannes fra 2. person flertal (вы-form) i nutid. Drop endelsen og tilføj -и eller -ь.

-те tilføjes for høflig/formel bydeform: Читайте! (Læs! — til flere/De).

Russisk har fri ordstilling — kasusendelser bærer betydningen, ikke rækkefølgen. Men neutralt følger sætningen SVO (subjekt–verbum–objekt).

Regel: Flyt ord for at fremhæve. Kasusendelser sikrer, at betydningen forbliver klar.

To negationsord: не (ikke — før verber/adjektiver) og нет (der er ikke — efterfulgt af genitiv).

Husk: Efter нет skifter subjektet til genitiv, selvom det logisk er subjektet.

Russisk har tre genus. Endelsen afslører det — undtagen hankøn uden endelse, som kræver ordbog.

Regel: Hankøn og intetkøn bøjes ens i de fleste kasus. Hunkøn har sin egen række.

Flertal dannes med forudsigelige endelser. Nogle stammer skifter (vokalveksel), når de tilføjer flertalsendelse.

Vokalveksel: река → реки (a falder væk), окно → окна (o → н).

Adjektiver bøjes efter genus, tal og kasus — de skal matche det substantiv, de beskriver. Tre hovedendelser i nominativ singular.

Regel: Blød stamme (med ш, ж, ч, щ, ц) får -ий, -ая, -ее, -ие. Hård stamme får -ый, -ая, -ое, -ые.

Russiske præpositioner styrer kasus. De samme præpositioner skifter betydning afhængigt af kasus.

Nøgle: Bevægelse = akkusativ. Sted = lokativ. Med/fra = instrumentalis.

Kardinaltal (1, 2, 3...) styrer kasus på det følgende substantiv. Ordinaltal (1., 2., 3...) bøjes som adjektiver.

Regel: один matcher genus. два (hankøn/intetkøn) / две (hunkøn). Fra 5 op: altid genitiv flertal.

Russisk skelner mellem rettningsbestemt (én retning, på vej nu) og uretterningsbestemt (gentagen, rundtur, evne). Typiske par er идти / ходить (gå til fods) og ехать / ездить (køre).

Husk: Rettingsbestemt = præfiks + perfektiv i fremtid. Uretningsbestemt = imperfektiv for vane/evne.

Russisk tilføjer -ся / -сь til verbumsendelsen for at udtrykke: sig selv (egentlig refleksiv), gensidig handling eller passiv betydning.

Placering: Efter konsonant → -ся. Efter vokal → -сь (fx моюсь, моешься).

Adverbier beskriver hvordan, hvor, hvornår noget sker. Mange dannes fra adjektiver ved at skifte -ый → -о (fx быстрый → быстро).

Regel: Adverbium bøjes ikke — én form til alle personer og tider.